Inspirationens vej til produkt hos Thomas Bang Andersen

Mange kunstnere og kunsthåndværkere bliver spurgt, hvordan de får idéer og ikke mindst realiserer dem, hvilket her forsøges besvaret af Thomas Bang Andersen fra Left Hand Leather.

24

Nogen gange har Thomas Bang Andersen svært ved at slippe en idé. Faktisk bliver den ved med at hjemsøge ham, indtil han sætter mig ned og tager skridtet fra idé til konkret produkt i den lille virksomhed Left Hand Leather.

– I dette tilfælde har jeg i en længere periode gået med en idé omkring en enkel, minimalistisk kortholder til 4 eller 5 kreditkort plus sedler. Den anden dag tænkte jeg, at nu skulle den altså ud af mit hoved, og jeg gik straks i gang med at tegne modellen i min opskriftsbog, og gik dernæst en tur i værkstedet, forklarer Thomas Bang Andersen.

– Når det sidste sting er syet, og Left Hand Leather er banket i forsiden fyldes jeg ofte med en stor tilfredsstillelse, stolthed og glæde over endelig at have idéen konkret i min hånd. Samtidig er der noget utrolig nærværende i det at arbejde med læder, for hvis ikke jeg er 100 procent fokuseret, ender produktet ofte med at skuffe, uddyber den lokale kunsthåndværker.

– Derfor gør jeg mig altid meget umage, og uden det skal lyde alt for flippet, synes jeg, at man kan fornemme det nærværende og autentiske i hver produktet. De følelser finder jeg sjældent andre steder på samme måde, og det er nok derfor, at jeg elsker at lave det, som jeg laver, konkluderer Thomas Bang Andersen.

Her kan du se, hvad der er gået fra en abstrakt idé oppe i kunsthåndværkerens hoved, til noget helt konkret.

kortholder_flaskeposten_1_493x493

Kortholderen kommer med i den nye kollektion, men man kan sagtens bestille allerede ved at skrive til Thomas Bang Andersen.

Link til kontakt: Left Hand Leather

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments