
Ann-Christine Larsen er 44 år og bor i Hjørring, men er faktisk oprindeligt fra Hirtshals.
– Jeg har arbejdet som frisør i 23 år og heraf 10 år hos Henning Christensen i Klipperen, men efter en pause, hvor jeg tog en delvis pædagoguddannelse har jeg altså nu beslutet at vende tilbage til mit oprindelige fag, fortæller Ann-Christine, da vi onsdag eftermiddag besøger hende i salonen på Nørregade i Hirtshals.
– Jeg har faktisk savnet byen og naturen rigtig meget og vil gerne vende tilbage. Nu har jeg så foreløbig fået chancen for at starte som frisør igen her i salonen i Nørregade, da Rikke Larsen stopper, fordi hun ønsker mere tid til familien, uddyber Ann-Christine.
Lige nu er salonens online booking system desværre nede, men det skulle gerne snart komme op at køre igen. Indtil da kan man bestille tid ved at ringe på 23 83 02 83.
Link: Frisør Rikke
Åbningstider
Mandag 9.00-17.00
Tirsdag lukket
Onsdag 9.00-17.00
Torsdag 9.00-17.00
Fredag 8.30-17.30
Lørdag 9.00-13.00






















































