
Marianne Mortensen har på kort tid slået navnet MorMorMad fast ikke bare med traditionel cafeteriamad, men også med lækre retter ud af huser fra Hirtshals Idrætscenter.
Her er hjemmelavet bøfsandwich, stjerneskud med lokalt fanget og indkøbt fisk, frikadeller og rugbrød, flæskesteg, håndmadder og smørrebrød samt mange andre hjemmelavede tilbud.
– Jeg synes, mormormad og mormorkøkkenet er vidunderligt, og jeg synes, det så absolut er værd at holde fast i de velkendte danske mormorretter og gøre dem til vores egne, siger Marianne Mortensen.
Hun elsker at eksperimentere og lave de klassiske danske retter med et twist af noget nyt, men hvor hele grundelementet stadig er genkendeligt og skaber dejlige minder og smagsoplevelser fra det klassiske danske køkken.
Marianne Mortensen har imidlertid også nogle særdeles gode tilbud i forbindelse med Hirtshals Boldklubs Firmafodbold den 7. januar.
Her vil være tilbud på kolde dåseøl, idet man ved køb af sixpack kan få dem til 80 kr. og 24 stk. i en kasse til 250,00 kr.
Derudover vil der være tilbud hele dagen på gammeldags bøfsandwich med sovs til 39 kr. Desuden også flæskesteg med hele svineriet fra kl. 12.00 og igen fra kl. 18.00 til 59 kr.
Cafeteriaet åbner ved turneringen kl. 8.00, hvor der er mulighed for at købe blandt andet kaffe og rundstykker.
– Det er muligt som hold at bestille mad og spise sammen. Vi reserverer og dækker bord til alle bestillinger . Bare bestil på min mail eller mobil inden den 5. januar, understreger Marianne.
Det er selvfølgelig ikke tilladt at medbringe mad og drikke i hallen, hvilket hun håber, at alle deltagere og brugere vil være behjælpelig med at overholde.
Eksistensgrundlaget for at have et åbent cafeteria er netop, at foreninger og brugere støtter op om og bruger cafeteriaet.
Mormormad, Hirtshals Idrætscenter
Halvvejen 4
Hirtshals
Telefon:23 28 87 02
Email: [email protected]





















































