
Man kan argumentere for og imod, at der mange steder etableres offentlige fixerum, hvor narkomaner kan indtage deres stoffer, men et problem er det i hvert fald, når kanyler og pumper smides på gaderne.
– Vi ved jo godt, at brugerne af dem findes i vores by også, men hvis der begynder at flyde med sprøjter, skal der jo gøres en indsats af en eller anden slags, fastslår Søren Larsen Grønby, som onsdag fandt og fjernede nogle i Jyllandsgade.
Hvad der konkret kan gøres lokalt for at undgå den slags, har hverken Søren Larsen Grønby eller den lokale webavis nu og her et svar på, men lad os nu bare ikke yderligere bidrage til at stigmatisere narkomanerne.
Aktuelt kan der også være tale om tabte pumper og kanyler til medicinske formål.
Foto: Søren Larsen Grønby.






















































