Lørdag kl. 15 afsluttedes et vigtigt kapitel i historien om Vendsyssel Teater. Med den ultimativt sidste udgave af Svend, Knud og Valdemar sluttede nemlig også epoken for det gamle teater på Dronningensgade.
– Det blev til 23 spændende og fantastiske år. Efter nytår åbner vi så i nye forrygende, storslåede og nybyggede rammer, noterer skuespiller Jørgen Bing.
Det er da heller ikke kun her i Nordjylland, at vi har set frem til Vendsyssel Teater. Teateret ligger således i top 12 over de bygninger, som man har set mest frem til. Det vurderer det internationalt anerkendte design- og arkitekturmagasin Dezeen ifølge TV2 Nord.
Teateret ligger på liste med blandt andre Pingtan Art Museum i Kina og Tate Modern extension i England. Se hele listen her.
Vendsyssel Teater i Hjørring er tegnet af Schmidt Hammer Lassen, som blandt andet også har stået bag Aalborg Universitets Hospital og Det Kongelige Bibliotek i København, i samarbejde med det lokale arkitektfirma Finn Østergaard.
Teateret slår dørene op den 14. januar 2017.
Kilde: TV2 Nord og Jørgen Bing.