Yxenskovens Hemmelighed er et såkaldt low magic fantasy live rollespil. Spillet foregår i den lille landsby Yxengaard der ligger i Yxenskoven.

Byen er befolket af Nordboer og Sidianere. Nordboerne kan sammenlignes med vikinger og Sidianerne læner sig meget op af de kristne korsriddere. Det vil sige. at spillet foregår i en tid der til forveksling ligner brydningstiden imellem asetro og kristendom.

Årets sidste udgave af Yxenskovens Hemmelighed afvikles søndag den 18. december fra kl. 11 til 17 ved Yxengaard i Tornby Klitplantage.

SPILLET

Yxenskovens Hemmelighed er en nytænkende og eksperimenterende tilgang til levende rollespil.

Primært handler det om at vi gerne vil spille et spil, hvor det er spillerne, der skaber spillet og hvor der ikke er en forudbestemt plotline, men at plots opstår ud fra det igangværende spil og ud fra gode ideer og spændende tiltag fra de menige spillere.

Alt er tilladt, så længe det holder sig inden for spillets ramme og kontekst. Sagt med andre ord, så skaber spillerne selv spillet, så sker der ikke noget i spillet, så er det fordi at spillerne ikke gør noget.

Yxenskovens Hemmelighed er også et rum for læring på mange niveauer, både fagligt og socialt. Spillerne bryder derfor med diverse regler og evnesystemer og lade egne evner være 100% spilrelateret og spilbare. Så kan man smede, er man smed og kender man skovens urter og egenskaber, har man mulighed for at lære at brygge en eliksir.

Kan man, så kan man.

Skyggerne var begyndt at blive lange og en lifligt duft af kød og bål smøg sig, med den svage aften brise, ned igennem landsbyen.

Jægeren Erik havde haft held med jagten i morges og menuen stod derfor på vildt i aften.

Hirdmanden Mygner var på vej over til Thegn Hilbert for at fortælle om den larm der havde været i skoven mod vest. Det lød som om at Jætterne havde gang i et eller andet og efter lyden at dømme var de ret tæt på Yxengaard. Tættere end de plejede at være.

Mygner slikkede sig om munden ved den liflige duft der bredte sig i byen og han glædede sig til et godt varmt måltid i kroen. Som Thegnes betroede huskarl var han klar til at drage til Vahal når den tid kom, så hvorfor ikke komme af sted med vommen fuld.

Et smil bredte sig på hans ansigt. Han kom til at tænke på det sidste slag imod jætterne. Det slag hvor hans fosterbror Thorleif var draget med valkyrierne til Odins haller. Han glædede sig til at de skulle drikke tæt sammen igen, når det engang blev hans tur til at drage til de store haller. Om det bliver i morgen eller om mange år, spekulerede Mygner ikke så meget over. Den beslutning var afgjort af Nornerne og kun de kendte tidspunktet og det gjorde livet nemt for Mygner.

Han trådte ind af porten til Kongsgaarden. Thegn Hilbert stod med en økse i den ene hånd og et mjødkrus i den anden. ”Vær hilset Hilbert” sagde han.

Huskarlene tiltalte altid Thegnen ved fornavn og det var deres ret som Thegnes mest betroede krigere.

”Vær hilset Mygner”, ”hvad bringer dig hid”? ”Jeg troede du sad og mæskede dig på kroen i råvildt”:svarede Thegnen. ”Kom og skyl stemmebåndet og lad mig så høre, hvad der bringer dig hid”.

Hilbert rakte mjødkruset frem og Mygner drak. Mygner bøvsede og tørrede sig om munden. ”Jætterne rører på sig vest for byen og Erik så friske spor efter jætteyngel just oppe i hønsebakkerne, Jeg tror at jætte høvdingen Jokull Blodøje vil os et eller andet” svarede Mygner.

Thegnen rynkede brynene og snøftede vredt. ”Nu håber jeg vi får lov til at spise i fred”! Han satte øksen hårdt i en træstub, spændte sværdet om livet og vendte sig om imens han begyndte af gå ud af kongsgaarden.

”Kom lad os gå på kroen”!

Kilde: Yxenskovens Hemmelighed.