Åge Vinther er blevet udnævnt til ambassadør for Glenholm Vingård

Åge Vinther fra Restaurant Tannishus er blevet ambassadør for Glenholm Vingård, der er en af de ældste og mest velrenommerede i Skandinavien.

18

Der findes ikke mange vinproducenter her til lands, der kan måle sig andre i branchen under sydligere himmelstrøg, men en af de bedste i Danmark er Glenholm Vingård ved Limfjorden.

Bygningen af Glenholm begyndte på en bar mark i 1988. I løbet af et par år var de fleste af bygningene opført og et system af læbælter var anlagt. I 1993 plantes der for første gang vin på Glenholm. Der var kun tale om henved en snes vinplanter fordelt på fire forskellige sorter hjembragt fra England. Nu skulle det prøves og udgangspunktet var blot nysgerrighed samt en livslang interesse for vinplanter og vin.

Uden at det dengang var planlagt, blev det grundlaget for en uafbrudt udvikling af en dansk vingård, der i dag har et tilplantet vinareal på 2,5 hektar fordelt på otte forskellige sorter og en produktionskapacitet på 7000 flasker årligt. Fra 1994 til 1997 plantes og afprøves flere end 15 forskellige vinsorter. Fra 1997 til 2014 tilplantes der løbende nye arealer til det nuværende. Glenholm Vingård drives i dag af hele familien med 1. og 2. generation.

Det er med andre ord en både veletableret og velrenommeret vinproducent, der nu har udnævnt Åge Vinther fra Restaurant Tannishus til ambassadør med ret til at arrangere events for Glenholm Vingård

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments