Af Uffe Truelsen
Køkkenchef
Horne Efterskole
Det er med stor taknemlighed og ydmyghed, vi kvitterer for den enorme hjælp og støtte, horneHjælp har fået igen i år. Uden jeres massive opbakning havde vi ikke opnået dette fantastiske resultat.
Oplevelsen har været stærk for elevholdet, der har fået et andet syn på deres medmennesker, og de skæbner vi ikke selv er herre over. Det er vel i virkeligheden det allervigtigste ved ugen, og vi er stolte af, at mere end 130 unge mennesker nu går ud i verden med et mere nuanceret blik på virkeligheden.
Vi har virkelig nydt at se så mange lokale, der har bakket op om vores mad- og markedsarrangementer. Det var på forhånd et af vores store håb at se vores naboer, og vi er ovenud tilfredse med fremmødet!
Lokalsamarbejdet kunne også mærkes i forbindelse med alle de dele af hornehjælp, der havde noget med fisk at gøre.
Vi må igen konstatere, at samarbejdet mellem Horne Efterskole og områdets fiskefirmaer og organisationer både er varmt og udbytterigt for alle parter!
En særlig tak skal lyde til alle skolens leverandører – det havde simpelthen ikke være muligt at aflevere et så stort beløb til de hjemløse, uden at I havde været villige til at bakke op med gratis varer eller logistisk hjælp.
Tak for, at I altid er med på spøgen, når vi finder på tossede ideer! Hjertelig tak med et ønske om, at vi kan tillade os at forstyrre jer igen til næste år.
Foto: Arkiv.