I regeringsgrundlaget for den nye regering står der ifølge vores samarbejdspartner TV2 Nord, at man vil undersøge muligheden for, om man i en forsøgsperiode kan tillade udlændinge at købe sommerhuse i Danmark. Forsøget skal være begrænset til udvalgte områder.
Som det er i dag, er det ikke decideret umuligt for en udlænding at købe et sommerhus i Danmark. Man skal dog have en vis tilknytning til Danmark for at få lov. Det er en vurdering fra sag til sag, som foretages af Justitsministeriet. Et par borgmestre er uenige, idet der er argumenter både for og imod.
På den lokale webavis synes vi, at det kunne være interessant at høre de lokale holdninger til den sag. Derfor opfordres man til at kommentere under denne artikel på webavisen og under linket på Facebook. Eller send et debatindlæg til flaskeposten@flaskeposten.nu