Udvalgsformand Kasper Maarup Andersen går i rette med Nordjyske

Udvalgsformand Kasper Maarup Andersen påpeger i dette debatindæg, at Nordjyske Medier fejlagtigt får givet det indtryk, at forslag fra BSU er kommet fra Økonomiudvalget.

38

Af Kasper Maarup Andersen
Det Konservative Folkeparti
Medlem af Hjørring Byråd

Formand for BSU

Mandag i sidste uge godkendte Børn-, Skole og Uddannelsesudvalget (BSU) forslag fra undertegnede.

Forslag der betyder at der bl.a. tilføres ekstraordinært 5,8 millioner til at fremme trivsel for lærerne og pædagogerne på skolerne i Hjørring Kommune.

Herudover blev vi i udvalget enige om at underskuddet på Tårs skole nedbringes og der ansættes flere sagsbehandlere på vores handicapområde.

Når man læser Nordjyske i dag, fremstår det som at det er økonomiudvalget der fremsætter alle forslagene – det er det ikke, og jeg synes det er lidt uheldigt at det fremstår sådan. Ikke mindst fordi forslagene er kommet fra BSU-udvalget.

Om det er Nordjyske der ikke har forstået, hvor forslagene er kommet fra, eller det er økonomiudvalget, der ikke har nok gode forslag fra eget udvalg, og derfor tager fagudvalgenes ind som egne, ved jeg ikke?

Men anyway…. Jeg er stolt over at vi i udvalget er blevet enige om disse meget gode tiltag, som følge af overholdelse af budgetter. Jeg håber at forslaget om ekstra (engangs)penge til området, kan give løft på trivslen.

PS: Der er flere gode forslag fra udvalget, som kan høres mere om på byrådsmødet på onsdag.


Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november 2017, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments