Drømmelodtrækning for Fortuna Hjørring

Fortuna har en reel mulighed for at nå til semifinalen i UEFA Womens Champions League I foråret 2017.

13

Ved lodtrækningen til kvartfinalen fredag eftermiddag i UEFAs hovedkvarter i Nyon i Schweiz blev Fortuna hentet op fra bowlen som det første af de otte hold. Hjemmebanen i første kamp var en kendsgerning, og så blev Manchester City trukket frem som modstander.

De to klubber mødes i Hjørring den 22. eller 23 marts og så går det løs i Manchester den 29. eller 30. marts.

Inden der blev taget hul på UWCL 2016-17 var Manchester City regnet blandt favoritterne til mesterskabstitlen. Men efterhånden viste det sig, at det engelske hold spækket med landsholdsspillere ikke virke så stærkt, som man havde ventet.

I ottendedelsfinalen, hvor Fortuna med en sejr over italienske Brescia sikrede sig pladsen i kvartfinalen, nåede Manchester frem med en snæver sejr over Brøndby. Det blev 1-0 i Manchester mens de to hold spillede 1-1 i Brøndby.

Disse resultater var ikke skrækindgydende, og de fik Fortuna Hjørrings træner, Brian Sørensen, til at øjne chancen for at komme endnu videre, hvis man trak Manchester City. Englænderne var ikke uovervindelige. Om det holder, viser sig i foråret.

Resultatet af lodtrækningen i Nyon ser således ud:

Kvartfinale (22/23 og 29/30 marts)
1 Fortuna Hjørring (DEN) v Manchester City (ENG)
2 Rosengård (SWE) v Barcelona (ESP)
3 Wolfsburg (GER) v Lyon (FRA, holders)
4 Bayern München (GER) v Paris Saint-Germain (FRA)

Efterfølgende blev der trukket lod til semifinalen, der spilles 22./23. og 29./30. april)
1 Rosengård/Barcelona v Bayern/Paris
2 Fortuna/Man. City v Wolfsburg/Lyon

Den 1. juni spilles der finale I Cardiff.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments