Af Nelly Lundsgaard-Sørensen
Fanøgade 14
Hirtshals
nellylundsgaard@has.dk
Indvandrebander forgifter vores sårbare, udsatte borgere og unge mennesker med hårde stoffer, både heroin, kokain og andre farlige stoffer. Der handles over alt i kommunerne både på landet og i byerne!
Misbrugerne og deres pårørende bliver truet på livet af banderne, når vi går til politiet med oplysninger om bagmændene!
Familien og jeg har problemet tæt inde på livet, idet et familiemedlem er hårdt medtaget af de farlige stoffer. De sidste måneder har været et helvede for familiemedlemmet og os i familien. Familiemedlemmet er kommet i hænderne på nogle af de værste narkobagmænd i landet.
SAMTIDIG SVIGTES DE SÅRBARE, UDSATTE BORGER OG UNGE MENNESKER AF POLITIKERNE PÅ CHRISTIANSBORG OG I HJØRRING KOMMUNE!
Det nye budgetforslag, politikerne præsenterede for Sundhed – Ældre og Handicapudvalget i Hjørring kommune viser, at der skal spares betydeligt på området. Eksempeltvis reduceres døgnbehandlingen af hårdt medtagede misbrugere betydeligt og erstattes med dagbehandling (substitutionsbehandling).
Dette betyder, at syge misbrugere med abstinenser og psykiske lidelser eksempelvis skal tage offentlige transportmidler til medicinudleveringsstedet og efter medicinindtag på stedet skal den syge tage hjem. For de flestes vedkommende til ingenting; tomrum, dårlig økonomi og dårlig bolig. Altså, hvis den syge er så heldig at have egen bolig og seng!
Mange af de sårbare, udsatte borgere og unge mennesker bliver frataget deres kontanthjælp. De magter ikke alle de møder og krav, de bliver stillet overfor på det lokale Jobcenter. Mange af de mest sårbare lever på gaden med deres få ejendele i poser, låner en sofa på skift hos venner og bekendte! De er nu ifølge statistikkerne blevet SELVFORSØRGENDE!!!
Der bliver ikke taget hensyn til misbrugernes psykiske lidelser (dobbelt diagnose). Der er altid en årsag til, man bliver misbruger!! Jeg kan mistænke kommunen for kassetænkning ved at se bort fra psykisk diagnose, der er stillet af psykiatere. Derved spares penge til psykologhjælp og kvalificeret bostøtte til hjælp i hjemmet og fastholdelse i arbejde eller uddannelse!!
Misbrugscenterets læge (psykiater) i Hjørring kan træffes hver 14. dag og efter aftale. Er han syg, kan der gå op til en måned før næste aftale, idet der er pres på. Lægen er den samme person på behandlingsstederne i kommunen og nabokommunerne og i psykiatrien!!! EN LÆGE TIL ALLE MISBRUGERE. Egen læge kan/må ikke gå ind og overtage behandling!!!
Jeg sidder i Hjørring Kommunes Handicapråd og på Høringsmødet den 12. september 2016, hvor vi i Handicaprådet blev præsenteret for diverse reduktionsforslag til budget 2017-2020, havde jeg læst, at der skulle spares væsentligt blandt andet på misbrugsområdet. Jeg oplyste, at jeg ikke kunne gå ind for besparelser på området, idet jeg har erfaring og viden om, at der ikke ydes den fornødne kvalificerede hjælp til borgerne med psykiske lidelser og medfølgende misbrug!!!
Behandlingsstederne, som Hjørring kommune visiterer misbrugerne til, lever ikke op til den kvalitet, der betales for, og som borgeren/den syge har brug for.
Nogen steder flyder det med narko!! Der skal mere fokus på ledernes/personalets uddannelse og resultatopgørelse af behandling. BRUGER OG PÅRØRENDE SKAL SPØRGES OG VÆRE HOVEDPERSONERNE i opgørelsen!! Kommunen betaler for noget, de ikke får, og de udsatte svigtes!!!
Gør man opmærksom/klager til øverste myndighed i Hjørring Kommune vedrørende misbrugsbehandlings forholdene, er anbefalingen at rette klagen videre til de forskellige Socialtilsyn, hvor behandlingsstederne hører under!!
I øvrigt mener jeg, at psykiatriloven skal tages op til revision. Ved tvangsindlæggelse skelner man ved folk med (almindelige) psykiske lidelser og misbrugere, der er ude af stand til at tage vare på eget liv. Altså kan en misbruger ikke imod sit eget ønske tvangsindlægges, selvom lægen kan se, vedkommende er ude af stand til at reagere og tage vare på eget liv på grund af narko og er i livsfare ved kort tids fortsættelse med indtagelse!!
Hvis ikke personen er til fare for sig selv og andre, hvem er så??? Når jeg skriver Andre, mener jeg vedkommende er jaget ud i kriminalitet og vold over for andre på jagt efter narkotika og penge til narkobagmændene!!!
Jeg håber og ønsker, der er flere pårørende, der vil stå frem og dermed synliggøre det tabu og den store sorg, det er at have et barn eller en ung misbruger i familien…
Det er trist for Nelly Lundsgaard, og især da for barnebarnet! De ønskes al mulig held og lykke!
Det er ikke korrekt, at der har ikke være foreslået store besparelser på misbrugsområdet. Det som har været i høring i Handicaprådet, er en eventuel omlægning af behandlingen af alkoholmisbrugere. Dette er punkt er slet ikke en del af det vedtagne budget.
Hvad Nelly Lundsgaard udtaler om Hjørring Kommune må stå for Nelly Lundsgaards egen regning. Opfattelsen deles ikke af Danske Handicaporganisationer i Hjørring eller af Handicaprådet!