Universet kom i fokus på Bindslev Skole

Matematikkens dag blev blandt andet fejret med identifikation af stjernebilleder og konstruktion af raketter, hvilket gav anledning til masser af hovedbrud og beregninger på Bindslev Skole.

17

Temaet for dette års Matematikkens dag var intet mindre end universet, men derfor havde lærerne på Bindslev Skole også valgt alt overvejende at fokusere på stjernebilleder i indskolingen og raketbyggeri på mellemtrinnet.

Indledningsvis blev begreberne præsenteret sammen med fordybelsesdagens faglige mål, hvorefter der blev arbejdet ihærdigt og lystigt med himmelrummet og solsystemet samt menneskets stræben efter viden om det uendeligt dybe og måske i virkeligheden uudgrundelige univers.

Det var højt at flyve, men gav ingen anledning til dybe fald. Tværtimod blev der tegnet og regnet samt bygget efter alle matematikkens skrevne og uskrevne regler. Matematikken blev kort fortalt torsdag hyldet med manér!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments