Frederikshavn IF tog torsdag aften straks fra kampstart føringen mod herrernes førstehold fra Tornby IF. Føringen holdt gæsterne i noget nær det første kvarters tid af kampen, før der kom en udligning til 7-7 i Tornby Hallen.
Frederikshavnerne havde meget kort fortalt i dagens opgør lige et enkelt gear mere og noget større sikkerhed í afslutningerne, end herrerne fra Tornby IF. Ikke desto mindre formåede hjemmeholdet at bide sig fast fra stillingen 16-16 til 20-20, men derefter rykkede gæsterne igen fra Tornby.
Det lykkedes dog hjemmeholdet at holde sig lige i hælene på Frederikshavn, idet der i kampens afsluttende minutter blandt andet kom et par hurtige afslutninger af Frederik Rams. Alligevel blev det til et nederlag på på 30-32.