Komedien »En mand der hedder Ove« vises i Lønstrup Cafe Bio

Den 10. og 11. samt 13. november kl. 19.30 viser Lønstrup Café Bio den svenske komedie »En mand der hedder Ove«.

27

Alle dem der forelskede sig fuldkommen i Fredrik Backmanns roman, da den udkom i 2013, kan glæde sig over, at instruktøren har formået at ramme romans tone lige på kornet.

59-årige Ove er parcelhuskvarterets tvære regelrytter, som hver morgen går en inspektionsrunde i nabolaget.

I mødet med den højgravide Parvaneh, der flytter ind i rækkehuset overfor, opstår der et uventet venskab, som får Ove til at genfinde meningen med tilværelsen.

Rolf Lassgård er som Ove låst inde i et kostume af tyndt hår, vindjakke, flannelsbukser og hyttesko. Han er selve klicheen på den aldrende hvide mand, der er hægtet af udviklingen og raser bag hækken i boligforeningen, dytter i bilkøen og brokker sig i byggemarkedet.

I virkeligheden, forstår vi, bærer han på en stor sorg og har store og fine kvaliteter, men kan bare ikke helt manøvrere i ensomheden i en ny verden med mange etniciteter, seksuelle orienteringer og alt det der IT.

Han prøver først med reb, men det knækker (ikke engang ordentligt reb kan man lave mere), jagtgevær, biludstødning, men enten virker grejet ikke eller også bliver han forstyrret: Af den gravide iranske nabodame (Bahar Pars) med den svenske mand, der ikke kan finde ud af noget og må have hjælp med en stige, børnepasning, kørekort. Af drengen fra shawarmabaren, der springer ud som homoseksuel og ikke har et sted at bo. Af en hjemløs perserkat.

Til sidst forsoner Ove sig med sig selv og verden, gamle fjendskaber bliver til venskaber. De, der engang var onde, bliver gode. Undervejs gøres der grin med konsulentsprog, tilbudspolitik, kommunale plejemyndigheder og forskellen mellem Saab og Volvo.

Det er torsdag den 10. november kl. 19.30, at den svenske komedie »En mand der hedder Ove« vises i Lønstrup Café Bio. Filmen vises også den 11. og den 13. november kl. 19.30.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments