Suveræn afslutning på Musik Under Trappen

Det er svært at finde flere superlativer frem, når man i en uge har været vildt imponeret over Musik Under Trappen.

Midt på aftenen fik FlaskePostens udsendte under alle omstændigheder et par stykker virkelig lækker varmrøget laks med salat, flutes, smør og hjemmelavet dressing serveret med en kold fadøl ved et bord udenfor Hirtshals Fiskehus lige ved siden af teltet på Sydvestkajen. Bedre optakt til sidste aften med Danmarks længste og fedeste festival kan man næppe forestille sig, men på et tidspunkt trak skyerne faretruende mørkt sammen i øst. Nogen havde oven i købet hørt, at det regnede slemt i Skagen.

Aldrig så snart var vi nået ind i teltet, før regnen da også stod ned i stænger udenfor, men det bidrog kun yderligere til den intense stemning indenfor, hvor der virkelig blev trængsel, men uden nogen form for tumult. Heldigvis klarede vejret også hurtigt op igen, hvorefter nogen igen trak udenfor, hvilket aflastede især baren indenfor. Her kom man ellers i ekstremt underholdende selskab og kunne synge med på fede ørehængere som blandt andet Nanna Lüders Afrika, Tøsedrengenes Ud Under Åben Himmel og Dodo & The Dodos Vågner I Natten femført af et utrolig veloplagt Buster Band med sangerinden Monica Christiansen.

Som den store finale afsluttede No Good traditionen tro festen ved Musik Under Trappen, hvor især et nummer som Loosing My Religion af R. E. M. gjorde indtryk, når Peter Grønært sang  “Oh life, it’s bigger, It’s, bigger than you, And you are not me, The lengths that I will go to, The distance in your eyes,” som var han det lokale svar på Michael Stipe. Sikkert bakket op af guitarist Henrik Vestergaard og Niels Viberg gemt bag indtil flere opstablede keyboards, når han ikke lige greb bassen eller gav tegn til baren om mere væske, samt på trommerne Søren Lund Nicolaisen.

Få lokale bands kan med deres sætliste og optræden spille en nærmest manisk og danseglad stemning frem som netop No Good.

Suveræn afslutning og et perfekt punktum!