Som traditionen foreskriver, frigives Tuborgs juleøl den første fredag i november, hvilket lokalt sker præcis kl. 20.59 blandt andet i Jye’s Bagbutik og på Færgekroen samt Cafe2.
Den tradition får nu også både Rigspolitiet og Nordjyllands Politi til at advare mod at tage bilen hjem fra aftenens og nattens festligheder. Faktisk varsler Rigspolitiet en landsdækkende spiritus- og narkotikakontrol i dagens anledning for at afholde folk med for mange julepromiller i blodet fra at sætte sig bag rattet.
Hyg jer og god fest, men lad så bilen stå!
Kilde: TV2 Nord.
Foto: Cafe2.