Der var ikke umiddelbart noget opsigtsvækkende ved de to mænd i havkajakker, som torsdag omkring kl. 14.30 roede ind til Husmorstranden.
Det var der imidlertid ved det faktum, at de ikke bare havde padlet lidt rundt udenfor 1. revle, men derimod på bare et døgns tid havde sejlet hele vejen fra Kristiansand til Hirtshals.
– Det har været en rigtig hård tur, og vi er meget trætte og trænger til at sove, fortalte en ellers lettet og glad Kim, som sammen med makkeren Ørjan roste Lars Hejlesen.
Efter ankomsten gik de nemlig op for at forsøge at finde en bil, som de kunne leje til at køre kajakkerne over til færgen. Bilen fik de altså lov til at låne hos Hirtshals Indkøb på Vestkajen.
For bare tre uger siden kunne FlaskePosten fortælle om Axel Bjørklid og Rolf-Erik Poppe, som roede en klinkbygget jolle fra Hirtshals til Arendal for at hylde nationalhelten Terje Vigen.
Foto: Hanne Skipper