Er der nogen, der kender noget til et propelfly, som cirkulerede over området ved Hirtshals, Tornby og Horne mellem kl. 21 og 22.30 søndag aften den 2. oktober, spørger Bjarne Ditlevsen, der bor på Kragekæret 7 i sommerhusområdet mellem Hirtshals og Tornby Strand. Det lød som et ældre fly, bemærkede Bjarne Ditlevsen. Informationer er velkomne som kommentarer herunder.
Oplysninger efterlyses om et ældre propelfly over lokalområdet
Bjarne Ditlevsen undrer sig over et ældre propelfly søndag aften over Hirtshals, Horne og Tornby.
Fredag 30. september 2016 kl: 16:00Tweet
Med en demonstration af luftindsættelse med RHIB – Frømandskorpsets specielle hurtigtgående gummibåd, skød Specialoperationskommandoen Europas største multinationale øvelse – Night Hawk 2016 – for verdens hårdeste soldater i gang.
”Med det her system kan vi indsætte en styrke i kystnære områder overalt på jorden på meget kort tid. Det er et strategisk værktøj, der giver Danmark nogle helt nye muligheder, når der skal indsættes specialoperationsstyrker til maritime opgaver”, siger Stefan Neubauer Andersen, kommandørkaptajn og chef for Frømandskorpset.
Omkring 30 frømænd fra henholdsvis Danmark og et andet Natoland, samt to er deres specialbyggede gummibåde og rå mængder af materiel til kamp og overlevelse forlod tre Hercules fly på vej ned mod Kattegats blanke overflade.
Maritime Craft Air Delivery System, MCADS, er for Danmark en helt ny kapacitet, der kræver helt specielle faldskærme til bådene og indbygninger i transportflyene. En kapacitet, der skal give Frømandskorpset bedre strategiske handlemuligheder.
Bådene med udstyr er omkring to tons tunge og skal lande rigtigt, hvis det hele skal gå efter planen. Fra den nærliggende fregat, Iver Huitfeldt, blev sceneriet fulgt tæt af Forsvarschefen og chefen for Specialoperationskommandoen samt en række danske og internationale topofficerer, der er kommet for at se systemet i praksis og få en orientering om den store specialoperationsstyrke øvelse Night Hawk 2016.
Demonstrationen af MCADS var det første større moment i øvelse Night Hawk 2016, hvor specialoperationsstyrker fra det halve af NATO og en lang række partnerlande træner sammen på dansk jord. Øvelsens hovedformål er at træne hovedkvartererne i at operere med større mængder af multinationale specialoperationsstyrker.
I alt indgår 2.000 soldater i øvelsen, og den løber frem til 7. oktober. Øvelsen kommer til at berøre alle egne af landet, hvor der lokalt især i nattetimerne kan være støj fra fly, helikoptere og skydning med håndvåben.
Kilde: Forsvaret
Det er ikke det. Der er tale om et 1 motors fly og det har fløjet rundt igen her ved 16.30 tiden
Dette blev også set kl.2135 søndag aften 1 motors fly, som svinge ind over øst havnen mod syd !