Store dele af de lavtliggende områder, der ligger bag den jyske vestkysts klitter, bliver oversvømmet i løbet af de næste 50 år, hvis ikke vi øger beskyttelsen af kysten.
Det skyldes angiveligt, at vandstanden sandsynligvis stiger hele 45 cm i Nordsøen og 35 cm i de indre danske farvande som følge af den globale hedetur, skriver fagbladet Ingeniøren.
På samme tid vil der komme flere oversvømmelser i de samme områder, som nu er udsatte. Selv med udgangspunkt i klimapanelets positive scenarie bliver der tale om 38 procent flere oversvømmelser om 100 år end i dag, fremhæver Ingeniøren.
Ifølge den pågældende opgørelse er vandet allerede steget 6 centimeter som følge af forandringer i klimaet. Hvordan udviklingen bliver fremover, afhænger derfor ifølge analysen af, hvor mange drivhusgasser menneskene på kloden bliver ved med at lukke ud i atmosfæren.
DMI tager afsæt både i det mest optimistiske og det mest pessimistiske scenarie fra det internationale klimapanel IPCC. Med de positive briller på bliver stigningen begrænset til 30 cm i 2065. Altså 50 år efter udgangsåret 2015. Med lidt pessimisme bliver der tale om 40 cm. Begge skøn er dog behæftet med usikkerhed.
Sådan lyder konklusionen i den længe ventede Kystanalyse, som embedsmænd fra fem ministerier har været et par år om at producere. Den skal danne grundlaget for den fremtidige beskyttelse af kysten.
Tusind tak for tippet fra vores læser Lars Chr. Christensen.
Læs hele artiklen her: Ingeniøren
Foto: Arkiv.