Brag af en kamp onsdag aften for U12 pigerne fra BTI

U12 pigerne har onsdag aften spillet et brag af en super spændende topkamp på hjemmebane hos BTI.

12

U12 pigerne fra BTI skulle møde Vrå, som nok er et af de bedste hold i puljen. Det blev da også ifølge træner Michael Pedersen en rigtig god og til tider velspillet kamp med mange chancer til begge hold.

– Men bedst fra start kom vi. Der var spillet ca. 20 minutter, så stod der 2-0 til os, og kampen bølgede frem og tilbage med store chancer til begge hold, men til halvleg stod der 2-1, fortæller Michael Pedersen.

– Anden halvleg blev lige så jævnbyrdig som første. Alle kæmpede det bedste, de havde lært, men Vrå kom tættere på og fik udlignet med 5 minutter igen, men så tog nok banens to bedste spilleer Nikoline og Heidi sagen i egen hånd og spillede sig igennem til det afgørende mål til 3-2, noterer en forståeligt tilfreds Michael Pedersen.

Altså en super kamp af alle og et stort tillykke og ros fra træneren. Det er ifølge Michael Pedersen sådan nogle kampe, man bare ikke vil tabe.

Målscorer for BTI blev med alle tre mål Nikoline.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments