Prisen Årets Bifald gik til Claus Gajhede

Bifrosts priser Årets Bifald og Årets Ildsjæl uddeles en gang om året på Forum, idet førstnævnte i weekenden blev tildelt Claus Gajhede fra Tornby. 

35

Årets Bifald uddeles til en eller flere personer, der har været med til at samle og forandre det brede miljø og skabe sammenhold og fremdrift. Årets Bifald er en stor tak for indsatsen og et ønske om, at modtagerne må fortsætte det gode arbejde.

Derfor kan det næppe være kommet som den helt store overraskelse i lokalsamfundet, at vinderen velfortjent i år blev Claus Gajhede fra Tornby. Han får selvfølgelig prisen for sit utrættelige arbejde med projekt Yxenskoven og Yxenborg i Tornby Klitplantage.

Begrundelsen for nomineringen

Claus er nomineret for sit arbejde med Yxenborg projektet. Han har skabt en fysisk manifestation af noget, der længe kun har været en drøm i det danske rollespilsmiljø, nemlig at skabe et spillested med flotte permanente bygninger i en kvalitet, man ikke har set eller har haft lov til at bygge før.

Claus har gennem flere år været drivkraft i både det fysiske arbejde med at bygge Yxenborg og lobbyarbejdet med at få projektet realiseret. Han har været vidt omkring, når han har søgt tilladelser, og selv miljøministeren måtte vige og give en særtilladelse til hans projekt. Yxenborg er et projekt, der har potentialet til at skabe præcedens for fremtidige lignende initiativer.

Man kan læse mere om Bifrosts priser på Bifrosts hjemmeside.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments