Børns Møde Med Kunsten i Bindslev

Det var den unge kunstner Jesper Olsen, der fredag besøgte og inspirerede eleverne i 6. klasserne på Bindslev Skole.

9

Børns Møde Med Kunsten giver samtlige regionens børn og unge mulighed for i egen øjenhøjde at møde kunstnere inden for blandt andet billedkunst, scenekunst, litteratur, musik, dans, fotografi, landart og installationskunst, hvilket eleverne i 6. A og B fik glæde af fredag på Bindslev Skole.

Her fik de nemlig besøg af kunstneren Jesper Olsen. Som udøvende kunstner har han blandt andet udfoldet sig med installationer, hvor iscenesættelse og konsekvens bliver dramatiske faktorer. Derfor fik børnene denne fredag udleveret sorte sække, lagner og masser af spraglet garn, hvorefter de i fem grupper fik til opgave at fremstille et værk.

Det kom der en håndfuld meget forskellige og særdeles udtryksfulde værker ud af, som nu på ubestemt tid hænger og flagrer i vinden fra grene på træerne udenfor Bindslev Skole. Børnene lagde masser af energi og kreativetet i projektet og er nu spændte på forældres og andre børns reaktioner.

Lørdag den 10. september kan man desuden møde Jesper Olsen i gågaden i Hjørring.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments