Ib Grønbech behøver som bekendt ingen nærmere præsentation og da slet ikke i hans barndomsby Hirtshals, men såmænd heller ikke i Sindal.
Fra Hirtshals er mange af personerne og temaerne i hans sange da også udsprunget. Ligesom dialekten uomtvisteligt stammer fra dette forblæste hjørne på den nordvestlige kant af Vendsyssel.
Torsdag den 25. august klokken 19.00 og 20.30 kan man igen opleve Ib Grønbech live på torvet i Sindal. Hele byen holder desuden Open by Night denne dag og der er åbent til klokken 22.00.
Link til tidligere omtale: Humoren har melankolsk og autentisk tyngde hos Ib Grønbech