
Mange har bemærket dem i de sidste dage, hvor de har fræset rundt i og omkring Hirtshals. Ikke, fordi der er noget usædvanligt ved Arne, Rúnar, Hans Ove, Kjell Vidar, Håvard, Stian og Morten.
Det er der til gengæld ved deres køretøj, som er en cykel med plads til dem alle, der kommer fra Sykelklubben Ryk og Reis. Tandems til to eller tre er ganske vist ikke helt ualmindelige, men til så mange personer og med en kæmpe øl på træk er ikke hverdagskost selv i Hirtshals.
Nogen af gutterne har flere gange tidligere været i byen på en lidt mindre cykel, men denne tandem er ude på sin jomfrutur. Lørdag middag tog de et velfortjent pitstop og et spil pool på Pouls Kro.






















































