Fiskekonkurrencen Uggerby Å Cup afholdes traditionen tro med udgangspunkt ved Bindslev Gl. Elværk. Her kan der købes deltagerbevis fra kl. 16.30.
Deltagerbeviset kan også købes fra 15. August, hos foreningens hovedsponsorer JC grej Sæby, Hirtshals indkøb, Jagt og fiskeri, Frederikshavn og Brasholt, Hjørring.
Der bliver som tidligere opstillet et stort telt, hvor man kan forsyne sig med forskellige drikke og madvarer ved Bindslev Gl. Elværk. Konkurrencen er også åben for alle og giver mulighed for at prøve kræfter med de store havørreder samt nyde den smukke natur der findes ved Uggerby Å.
Der er et overflødighedshorn af præmier til en værdi i omegnen af 100.000 kr. med blandt andet en førstepræmie til en værdi af 20.000 kr. for den største havørred. Ydermere kan man på deltagerbeviset vinde en fiskerejse en af verdens bedste lakseelve i Island. Rejsen har en værdi af 18.000 kr.
Juniorer til og med 15 år skal betale 100 kroner for deltagelse, mens det for seniorer koster 250 kroner.
Foreningen råder i dag over 50 km dejlig natur og fiskevand, så der er plads til alle ved Uggerby Å.
Der fiskes på 10 forskellige arter af fisk med fine præmier til alle.
Der kan opstilles campingvogne og telte på pladsen.
Arrangør er Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn.
Knæk og bræk!
Foto: Arkiv.