Den lokale forfatter og foredragsholder Mads Nygaard, som i 2014 var med til at stifte Venligboerne Flygtningehjælp, føler sig truffet af bevægelsens stifter Merete Bonde Pilgaard, når hun mener, at de har fået medlemmer ind, som ikke helt var med på, hvad det går ud på hos Venligboerne.
Den indbyrdes debat i den anledning er slået ud i lys lue, idet blandt andre Louise Dalsgaard går skarpt i rette med Merete Bonde Pilgaard. Stifteren beskyldes på Facebook blandt andet for at ville have ejerskab på Venligboerne. Ligesom hun angiveligt kun er der, når der er en journalist eller et kamera i nærheden.
– Merete har åbenbart et fortsat behov for at erklære Venligboerne for hendes. Trist og enormt selvoptaget. Vi er heldigvis mange der var med helt fra Venligboerne Flygtningehjælps opstart, og derfor er vi lige så mange der ved, at det var Mads der hver dag stod i Café Sunshine og Mads der hver dag skabte stemning, sammenhold og højt humør, skriver blandt andet Louise Dalsgaard på Mads Nygaards væg på Facebook.
Debatten har kørt i længere tid, men er eskaleret voldsomt lige præcis på Facebook efter en artikel, hvor Mads Nygaard fredag igen tager bladet fra munden i Jyllands-Posten.
Link: Flygtningedebat deler Venligboerne
Foto: Screendump TV2 Nord.