Galleri Tornby indbyder alle interesserede til fernisering søndag den 14. august kl. 13.00, hvor der kan opleves flot og spændende billedkunst af lettiske Arturs Akopjans. Allerede kl. 11.00 åbnes dørene for dem, der ikke kan vente til ferniseringen kl. 13.00.
Det er nu 4. gang, at den lille, ydmyge, piberygende armener kører den lange tur fra Riga til Tversted for at deltage i ferniseringen. Foruden denne flotte udstilling, vil der også være skulpturer og malerier af kendte- og nye kunstnere, der er kommet til her i 2016, især her i sommermånederne er det strømmet til med masser af flotte malerier, også af nye anerkendte kunstnere, og galleriejeren forsikrer, at der virkelig er noget at køre efter.
Desuden har galleriet også en lille udstilling på Tversted Turistbureau / Feriepartner på Østervej 2 i Tversted.
Udstillingen kan opleves til og med den 11. september. Mere info via www.galleritornby.dk
Galleriet holder åbent kl. 13 – 17 alle søndage i hele udstillingsperioden, og ekstra åbent også på onsdage i hele august samt ved henv. på tlf.nr. +45 24 89 72 62 og +45 22 55 47 74.
Arturs Akopjans, født den 31. oktober 1969 i Armenien, bosiddende og arbejdende i Riga, Letland. I 1996 dimitterede Arturs Akopjans fra The Latvian Academy of Arts.
Siden hen har han udstillet på de bedste gallerier i baltiske lande og i Østrig samt gruppeudstillinger i Belgien, Litauen, Letland og Danmark.
Hans malerier er populære i store dele af verden, hvor de bl.a. kan ses hos private samlere fra Letland, Litauen, Rusland, USA, Storbritannien, Norge, Armenien og Østrig.
Han maler lige fra fuld-abstrakte malerier til semi-abstrakte malerier, hvor især de naivistiske menneske- og dyrebilleder er utrolig fangende og udtryksfulde, ikke mindst det intense blik fra skikkelsens øjne.
Ingen tvivl om, at ikke alene danskerne, men også galleriets udenlandske besøgende, har taget Arturs virkelig gode billeder til sig.
Galleri Tornby
Skagensvej 53 B
Vester Tversted