Spagnum med maser af energi til rødderne og fødderne lørdag

Spagnum lukkede og slukkede for så vidt ikke lørdag aften, men lovede tværtimod godt for resten af ugen ved Musik Under Trappen.

19

Der var givetvis masser af saft og kraft på scenen ved Musik Under Trappen allerede med McKinleys først på aftenen lørdag, men på grund af et andet arrangement nåede FlaskePostens udsendte først teltet på Sydvestkajen, da publikum fik de sidste bluesnumre af det veloplagte Aagaard Band.

Efter en pause indtil lidt før kl. 23.00 præsenterede den sprudlende konferencier Michael Vajhøj så bandet Spagnum, hvor frontfiguren er sangerinden Tanja Johanne Severine Pedersen. Hun blev solidt bakket op af bassisten Allan Michael Malka, guitaristen og vokalisten Peter Barkholt og på keyboard Johann Hansen og ved trommerne Jonas Damith Kjærsgaard Jeppesen.

Hvordan gruppen er kommet på det præcist karakteriserende navn Spagnum, vides desværre ikke, men har man først hørt deres feststemte og fornemt beherskede fortolkninger af gamle ballader og nyere popnumre, forekommer det velvalgt ikke mindst på grund af lige præcis den intense og samtidig stærkt disciplinerede musikalske energi.

Spagnum leverer i den grad saft og kraft til fødderne, som dårligt kan holdes i ro, hvilket adskillige blandt publikum måtte sande, når de af egen eller måske især andres drift blev revet og drevet ud på dansegulvet. Bedst er bandet dog nok med de sjælfulde ballader, hvor forsangerens kvaliteter kommer til sin ret.

Apropos konferencier Michael Vajhøj har FlaskePostens udsendte efter lørdag aftens oplevelser i teltet, hvor spradebassen var svær at fastholde i kameraets fokus på scenen, givet sig selv den oplagte, men måske vanskelige opgave at få lavet et ordentligt portræt af Vendsyssels svar på Jacob Haugaard.

 

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments

Tremendous issues here. I am very happy to
look your post. Thank you so much and I am looking forward
to touch you. Will you please drop me a e-mail?