Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen driver som bekendt galleri med moderne kunst, kunsthåndværk og design samt en stor marskandiserbutik med alt, hvad hjertet kan begære af brugt, gammelt og retro i bygningerne på Lykkegaard ved Tversted.
Ligesom de igen i år har et stort og alsidigt loppemarked på gårdspladsen lørdag den 3. september kl. 11 til 17. Til den tid har de nemlig inviteret en trofast flok af venner og bekendte til at holde loppemarkedet. Ligesom spejderne sælger kaffe og te samt kage og pølser.