Voldsomt hærværk mod Skagerak Groups nye domicil i Hirtshals

Den lokale webavis modtog først søndag morgen tippet, men det omfattende hærværk fandt angiveligt sted allerede natten til lørdag mod havnens gamle Administrationsbygning.

13

Natten til lørdag blev der ifølge FlaskePostens oplysninger forøvet omfattende hærværk mod Iver Espersens og Skagerak Groups fantastisk flotte restaurering af havnens gamle Administrationsbygning på Banegårdspladsen i Hirtshals.

Efter at have fået tippet tidligt denne søndag morgen kørte den lokale webavis en tur ned for at få bekræftet og om muligt dokumenteret tippet om hærværket, hvilket desværre ikke var vanskeligt. Vandalerne er tilsyneladende startet med at ødelægge mindst tre ellers højtsiddende overvågningskameraer, hvortil der måske kan være brugt en skovl, som stadigvæk står lænet op ad muren.

Herefter har vandalerne nærmest systematisk smadret mange af de smukke nye sprossevinduer hele vejen rundt om bygningen og især på facaden ud mod Hirtshals Havn. Den lokale webavis forsøger senere søndag at få en kommentar fra Iver Espersen hos Skagerak Group.

Efter hærværk og tyverier natten til torsdag mod både FlaskePosten, Hirtshals Museum og Slagter Winther, som vi tidligere har skrevet om, tegner der sig et noget trist billede af en ellers rigtig festlig uge med blandt andet Dana Cup, Bindslev Harmonikatræf og Musik Under Trappen.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
2 år siden

2sobriety