Hvis man tror, at børn og unge kun er interesseret i mobiltelefoner, computere og nærmest kun kan lokkes ud i det fri, når de skal fange en Pokémon, så kan man godt tro om, skiver TV2 Nord.
På Voergaard Slot oplever man, at rigtig mange børn og unge er vilde med at deltage som aktører i levendegørelsen af middelalderen, og det foregår vel og mærke i det fri i en hel uge.
Det samme kan siges om FlaskePostens skarpe fotograf Tommy Christian Andersen, som forleden ikke bare havde fået Inge lokket med, men også til sammen med ham at posere i middelalderforklædning ved Voergaard Slot.
Flotte og festlige repræsentanter for FlaskePosten!
Fakta
Middelalderdagene på Voergaard arrangeres af foreningen Voergaard Levende Historie.
I 2002 blev foreningen stiftet med tilladelse fra fondsbestyrelsen på Voergaard.
Siden da er Middelalderdage anno 1533 blevet et årligt tilbagevendende arrangement.
Middelalderdagene er baseret på medlemmernes frivillige arbejdskraft.
Middelalderdagene besøges af cirka 30.000 mennesker i løbet af uge 29.
Foto: Tommy Christian Andersen.