
Allerede ved den fælles fotografering svedte Kenneth Bæk betragtligt, da han stillede op i en ellers let sommerkjole, hvilket var obligatorisk, fordi han tabte sidste års Kroghens Sommermatch Vest.
Ud over at posere til den fælles fotografering fik han også fornøjelsen af at slå det første slag ved Gunstart. I betragtning af hans 11 point fra sidste år, klarede han nu slaget overraskende fint.
Med i den muntre match, som arrangeres af Michael Krogh og Thomas Max Hansen, var i øvrigt sidste års vinder Anders Bircow med frue og ældste datter samt professionelle Oliver Suhr.
I skrivende stund er der frokost i klubhuset hos Hirtshals Golfklub, hvorefter alle spillerne begiver sig nordover, idet der først i aften er præmieoverrækkelser på Hyttefadet i Skagen.





















































