Efter mange måneder uden fast sognepræst flytter Johan Hermann Rump sammen med sin kone Sofie og deres 6 årige datter Agnete i slutningen af juli ind i præsteboligen i Tversted.
Johan Hermann Rump ordineres i Budolfi kirke i Aalborg torsdag den 18. august 2016 kl. 17.00, hvorefter han tiltræder som sognepræst fredag 19. august og indsættes søndag den 21. august i Uggerby kirke kl. 9.00 og i Tversted kirke kl. 10.30.
Derefter indbydes menigheden til en velkomstfrokost på Tversted Strandkro kl. 12.30. Stort tillykke og et hjerteligt velkommen til Johan Hermann Rump og familien her fra os på FlaskePosten.
Kilde: Uggerby og Tversted Sogne.