
Havstrygernes formand Rikke Vandsted modtog forleden, som foromtalt her på FlaskePosten en mail fra Aster Schepel, som imviterede den lokale løbeklub med til fredsløbet på ruten fra Løkken til Hirtshals, idet de får mulighed for blandt andet at støde til omkring kl. 10.15 ved Tornby Kirke.
Den invitation benyttede blandt andre Flemming Münster, Johnny Jensen og Laila Zielke, som er tidligere formand i Havstrygerne, sig af lørdag formiddag, hvor de stødte til løberne i Tornby og på skift med faklen fortsatte til Hirtshals. – Dejlig fornemmelse i en tid, hvor terror, had og frygt fylder medierne. Flot initiativ at løbe med et godt budskab, noterer efterfølgende Flemming Münster.





















































