Lasse Holst har nyt tilbud til de lokale på Hotel Strandlyst

Gæsterne og de lokale har i årevis nydt maden i restauranten eller en kold drink på vej til eller fra Tornby Strand, og alt det fortsætter, men nu sker der noget spændende nyt på Hotel Strandlyst, forlyder det fra indehaver Lasse Holst.

55

I adskillige år har Hotel Strandlyst i Tornby været mange lokales foretrukne, når mærkedage skulle fejres med god mad i hyggelige omgivelser, ligesom mange turister lægger vejen forbi, enten for en overnatning på vej nord på med færgerne eller for at tilbringe nogen tid i vores smukke hjørne af det nordvestlige Vendsyssel.

Strandlyst_Hotel__Menukort_FlaskePosten_1

– Fra den 1. september starter vi med levering af frokost til lokale virksomheder på abonnement. Virksomhederne har et større fokus på medarbejderpleje og en god sund frokostbuffet er et rigtigt godt middel til at få mere tilfredse medarbejdere. At de så også bliver mere produktive efter en god frokost, gør det jo bare til en fordel for alle parter, fortæller Lasse Holst.

– Frokostbuffeten fra Hotel Strandlyst indeholder både varmt, koldt og salater, så der er noget for alle, og vi leverer den hverdage lige til døren for kun 35 kr. pr. medarbejder, oplyser Lasse Holst.

Han fortæller gerne meget mere om de nye tilbud både til erhvervslivet og private. Bare ring til Lasse Holst på 98 97 70 76 eller send en mal til info@hotelstrandlyst.dk.

Foto: Arkiv.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Lisbeth Droob
8 år siden

Super, at nogen gider at vække liv i “udkantsdanmark”. Al mulig held og lykke herfra. Skal sprede det glade budskab til venner og bekendte, som er sultne 😉