På det store hold vil Havstrygerne og Team Klitrosen i fællesskab skabe og tilrettelægge et rigtig dejligt døgn, hvor de sammen støtter en god sag samtidig med, at de hygger sig sammen og får nogle gode fælles oplevelser under Stafet For Livet.
– Det vi har tænkt er, at døgnet bliver delt op, så stafetten altid er igang. Ud over det løber man sit eget løb. Nogle kom op på en halvmarathon og andre en hel. Der var flere, som slog deres personlige rekorder sidste år, fortæller Dorthe Løth Ovesen.
Fakta
Stafet For Livet er et døgn, hvor vi sætter fokus på kræftsagen, kæmper sammen og fejrer livet. Det er en anledning til at mindes dem, vi har mistet, og give håb til dem, der kæmper. Stafet For Livet er fællesskab, oplysning og indsamling i kampen mod kræft.
Link til mere om eventen den 20. og 21. august i Hjørring: Stafet For Livet
Foto: Arkiv.