Kritik af autocamperes parkeringer forstærkes

Problematikken er velkendt og debatten efterhånden ligeså, men kritikken tager tydeligvis til, efterhånden som tålmodigheden slipper op i forhold til Hjørring Kommune.

22

Mandag morgen slår den lokale webavis et smut forbi pladsen mellkem Jernbangegade og Jyllandsgade i Hirtshals. Pladsen er lukket med skiltning, fordi den tirsdag og onsdag skal rumme Cirkus Dannebrog. Alligevel holder adskillige autocampere endnu denne morgen på pladsen.

Efter at have fulgt og dækket autocampernes problematiske parkeringer redaktionelt i et par år og senest efter denne sommer at have bragt et par artikler og debatindlæg, har det selvfølgelig også været helt oplagt at følge med på de sociale medier og herunder først og fremmest Facebook.

Her tager kritikken tydeligvis til og skærpes i takt med kommunens undladelsessynder, som det blandt andet senest er set i et indlæg af lokale Jan Andersson. Han har således søndag eftermiddag leveret et indspark på Facebook, hvor han ærgrer sig over, at autocampere og campingvogne fortsætter med at parkere især på lige præcis pladsen mellem Jernbanegade og Jyllandsgade.

– Var det ikke meningen, de skulle bruge pladsen, hvor de skulle betale for parkering og overnatninger? Der må da gå en masse penge tabt for campingejerne, skriver Jan Andersson, som får medhold af mange andre og herunder tillige Jan Ole Schlie.

– Det kunne jo hjælpe, hvis de gjorde lidt mere opmærksom på pladsen på Stolzes Plads med et skilt eller et flag, så man kan se, der er en autocamperplads, fastslår Jan Ole Schlie, der tidligere har haft møde om problemet med borgmester Arne Boelt og udvalgsformand Ole Ørnbøl.

Et forslag om at opsætte hegn og ansætte parkeringsvagter fremføres af  Jane Christensen. – Hvis der holder 100 i snit, burde det jo kunne betale lønnen til vagterne, og måske vil campingpladsen få nogle af kunderne tilbage, konkluderer Jane Christensen.

Fotoet til denne artikel er taget mandag morgen omkring kl. 8.15, hvor en halv snes autocampere som nævnt fortsat holder på den altså lige nu lukkede plads, der paradoksalt nok ligger en spytklat fra den til samme formål indrettede Stolzes Plads ved Doggerbanke.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments