Paraffin skyllet i land fra Tornby til Tversted

Torsdag var en lang kyststrækning forurenet af paraffinklumper fra Tornby til Tversted.

14

Kyststrækningen mellem Tversted og Tornby var torsdag eftermiddag og aften forurenet med store klumper af paraffin, skriver TV2 Nord.

Det er uvist hv,or det klistrede materiale stammer fra, men i maj oplevede man i Ringkøbing-Skjern Kommune en lignende forurening. Her vurderede man, at der var tale om fem tons, der var blevet hældt overbord fra et skib.

Paraffinen ender normalt i Nordsøen, når skibene renser deres tanke for det, og hvis skibet er mere end 12 sømil fra kysten, når det sker, dukker stoffet normalt aldrig op ved land.

Til P4 Nordjylland udtalte Marvin Meyer fra Hjørring Kommune torsdag, at man ikke har kendskab til, hvor paraffinen stammer fra, men at den ikke er sundhedsskadelig.

Forureningen blev efter TV2 Nords oplysninger fjernet torsdag aften.

På den lokale webavis har vi tidligere skrevet om problemet: Mærkeligt fund på Husmoderstranden

Foto: Per Frank Paulsen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments