Hos SunCharter mærker man tydeligt, hvordan det våde, grå og lunkne danske sommervejr får danskerne til at drømme sig væk til varmere himmelstrøg.
Dette har nemlig skruet op for efterspørgslen på sommerens rejser og bevirket et forrygende sommersalg hos det danskejede charterselskab, der nu melder 8 ud af 10 rejser i skolernes sommerferie solgt.
Sommerens store favorit er Grækenland, hvor SunCharter har rejsemål på Kreta, Rhodos og Korfu. Men også feriemålene Tyrkiet og Malta har været meget efterspurgte af nordjyderne.
– De mange solgte rejser sommeren over vidner om, at vi tilbyder det rette udbud af rejser, og at vores stærke fokus på Aalborg Lufthavn som base tiltaler nordjyderne. Vi er derfor ovenud begejstrede over, at vi har muligheden for at sikre så mange danskere en fantastisk sommerferie med SunCharter, meddeler Søren Kjellerup, administrerende direktør i SunCharter.
SunCharters popularitet blandt de ferierende danskere har skabt travlhed hos rejseselskabet, hvor rejsekonsulenterne fra morgen til aften har travlt med at tage imod henvendelser fra de mange danskere, der melder sig på holdet af folk, der er klar til at pakke kufferten og drage sydpå. Også på destinationerne sørger de mange rejsende for, at SunCharters danske rejselederne dagen lang nyder travlheden med at sikre SunCharters gæster den bedste ferie.
Det gode sommersalg levner dog endnu plads tilbage på udvalgte afgange, hvis man endnu ikke har booket sommerens charterrejse i solen.
– Men man skal til at skynde sig ud af starthullerne, hvis man ikke vil tilbringe sommeren under grå, regntunge skyer herhjemme, udtaler Søren Kjellerup.