Det er Lone Olsen, som er virksomhedskonsulent hos Jobcenter Hjørring, der hver tirsdag mellem 10.00 og 15.00 rykker ”kontorpælene” op og tager til Hirtshals, for at servicere og mødes med de forskellige virksomheder og mennesker i Hirtshals og omegn.
Lone har 15 års erfaring som konsulent hos Jobcenter Hjørring, så der er styr på reglerne og mulighederne, når hun skal hjælpe virksomheder og folk i at navigere rundt i de tilbud og muligheder der er på markedet.
Samarbejdet har kørt i nogle måneder nu og ifølge Lone er der allerede stor interesse for hendes services de dage hun er i Hirtshals. Ifølge Jobcenter Hjørring, så kan man føle at Hirtshals er kommet på den politiske dagsorden, i og med at der er kommet stort fokus på Hirtshals som et udviklingsområde, hvilket især var tydeligt da Mette Frederiksen var på virksomhedsbesøg i byen i maj, for at diskutere den kommende martime vækstpakke.
– Idet der er så stort et fokus på det maritime erhverv i Hirtshals, så er det naturligt at vi hos Jobcenter Hjørring vælger at flytte en konsulent til byen, så der er tættere kontakt til nærmiljøet og derfor bliver vores services lettere tilgængelige. Det var derfor en stor hjælp for os, at Safe Ocean Service gerne ville lægge plads til, at jeg hver uge kan have kontor i Hirtshals. Og jeg er allerede blevet en deal af teamet på kontoret, selvom jeg kun er der en gang om ugen, fortæller Lone.
– En anden grund til at flytte kontoret til Hirtshals er for at få fokus på de muligheder og tilbud vi har hos jobcentret for både virksomheder og arbejdsløse. Vi kan hjælpe med sparringen omkring rekruttering af nye folk til faste jobs, men også til praktik, løntilskud, jobrotation og angående voksenlærlinge, informerer Lone.
Hos Safe Ocean Service er de kun glade for at kunne hjælpe til i lokalsamfundet:
– Vi føler det er vores pligt som virksomhed at give en hjælpende hånd i lokalsamfundet og hvis vi kan hjælpe ved at stille faciliteter til rådighed, så gør vi gerne det, siger Chris Durhuus, CEO hos Safe Ocean Service.
Safe Ocean Service er aktiv i mange sammenhæng vedrørende arrangementer af social og erhvervsmæssig karakter. ”Vi bruger en del ressourcer på at tage ud og fortælle om vores virksomhed og erfaringer – både de menneskelige men også de mere business-orienterede erfaringer man gør sig i vores branche, som er olie, gas og vind, fortæller Chris.
Hvis man skulle have lyst til at møde Lone til en spændende snak, så kan hun træffes på Safe Ocean Services adresse; Jens Munksvej 1, 9850 Hirtshals, hver tirsdag mellem kl. 10.00 og 15.00. Men hun kommer også gerne ud på besøg, hvis dette ønskes. Husk blot altid at booke en tid på tlf. 41 22 61 22 eller e-mail lone.olsen@hjoerring.dk