En lastbil er omkring kl. 16.30 væltet i rundkørslen syd for Hirtshals umiddelbart efter at være kørt af motorvej E39 nedenfor Horne.
Lastbilen kørte med glasplader, så der er formentligt sket en del materielle skader på bilens last, men ingen personer er kommet noget til ved ulykken, oplyser vagtchef Heine Hansen fra Nordjyllands Politi.
– Rundkørslen kan passeres i det andet spor, men det kan være at det tager lidt længere tid, at komme forbi det sted, siger Heine Hansen til TV2 Nord.
Det er endnu uvist, hvorfor lastbilen er væltet.
Foto: Heidi og Mathias Nygren Christensen.