
Den lokale webavis fortalte allerede i går om Hirtshals Skoles sportslige succes ved Skole OL 2016, men eleverne fik også en lang række andre positive oplevelser i København.
Det var selvfølgelig eleverne fra 4. B, der tog sportslige kegler ved samlet set at blive næstbedst på årgangen i hele Danmark. Til gengæld gjorde også 5. A det flot i disciplinerne 400 meter løb, 60 meter sprint, 60 meter hækkeløb, længdespring, boldkast, 10 x 60 meter stafet og 2 km motionsløb.
Det sociale samvær betyder dog som allerede antydet også utrolig meget for børnene, som har været på havnerundfart, strøgtur, Nationalmuseet, Rundetårn og Københavns Rådhus.
Sponsorer har også bidraget positivt, idet trøjer var sponsoreret af Hirtshals Havn og Wagner. Dernæst var blandt andet frugt, vand, juice, müslibar og kiks sponsoreret af René hos Spar, SuperBrugsen, Kiwi, og Rema 1000.
Det er både elever, forældre og lærere på Hirtshals Skole sponsorerne meget, meget taknemmelige for, kan vi hilse og sige fra dem her på FlaskePosten.
Foto: Erik Stevn.
Link til tidligere artikel: Hirtshals Skole triumferede ved Skole OL 2016






















































