Den officielle tilmelding er afsluttet, og hos Dana Cup arbejdes der i øjeblikket med at kontrollere og evt. justere de indkomne tilmeldinger.
– Vi venter som regel med at udmelde tal for turneringen, indtil vi er sikre på, at vi kan oplyse de helt korrekte tal, men vi er ikke i tvivl om, at der bliver tale om en rekord Dana Cup så her i år tør vi nok sige, at det bliver omkring 1150 hold altså en stigning på 11 % i forhold til 2015, siger Dana Cups marketing koordinator Alison Leigh Forman.
Er der hold, som har glemt at tilmelde sig, skal de hurtigst muligt kontakte Dana Cup. Så bliver det forsøgt, at presse holdet ind i rekordturneringen.
I 2015 havde Dana Cup i Hjørring rekord med 1087 hold fra 42 nationer. I år bliver der ikke alene flere hold, der bliver også flere nationer. I øjeblikket er der tilmelding fra 56 nationer.
Følgende nationer deltager:
Australien, Bangladesh, Brasilien, Canada, Kina, Colombia, Danmark, England, Eritrea, Estland, Færøerne, Finland, Frankrig, Georgien, Tyskland, Ghana, Guatemala, Island, Indonesien, Indien, Irland, Jordan, Kenya, Korea, Kosovo, Liberia, Malta, Makedonien, Malaysia, Mexico, Morocco, Norge, Palæstina, Peru, Polen, Portugal, Romænien, Rusland, Saudi Arabien, Skotland, Singapore, Slovakiet, Sydafrika, Spanien, Sverige, Schweiz, Tanzania, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater, Uganda, Ukraine, Uruguay, USA, US Virgin Islands, Venezuela og Zimbabwe.
Nu, hvor holdene har meldt sig, ser vi frem til et godt samarbejde med alle de frivillige, de samarbedende klubber og hele Hjørring Kommune.
Arrangørerne står sammen om at gøre Dana Cup til en kæmpeoplevelse. Alt bliver tilrettelagt, så omkring 30.000 spillere, trænere, ledere og supporters får den perfekte modtagelse og oplevelse, i Hjørring i slutningen af juli.
Arrangørerne skal sikrer rammerne, hvor unge fodboldspillere kan mødes og opleve deres fælles passion for fodbold, respekt, sammenhold, venskab og meget mere.
Foto: Dana Cup.