Bønnehusets formål er at bibringe lokalområdet et øget kulturelt tilbud som supplement til det allerede eksisterende kulturliv i Mygdal.
Med efteråret to store koncerter, hvortil billetsalget allerede er startet, lever Bønnehuset mildest talt i dén grad op til ambitionen i Mygdal.
Søndag den 9. oktober kl. 15.00 er det eksempelvis en underholdende intimkoncert med sangeren, komponisten og forfatteren Henrik Strube sammen med keyboardspilleren Pete Repete, som blandt andet er kendt fra Big Fat Snake, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen.
En musikalsk tour de force gennem 40 år med Strubes musik, fra Røde Mor til solokarrieren med store hits som Hold om Mig, Så længe skuden kan Gå, Her hos Dig, Havet, Der føler jeg mig Hjemme og mange, mange andre. Krydret med masser af både humor, alvor og fortællekunst.
Menuen står på himmelsk bønnesuppe og diverse drikkevarer.
Klik og køb billetter til 150 kr. pr. stk. via linket her.
Bragr
Det er folkemusik, ingen tvivl om det, men Bragr viser, hvor mange forskellige udtryk folkemusikken rent faktisk kan have.
Tidsmæssigt spænder repertoiret over godt 300 år, musikalsk fra traditionelle melodier og folkesange til nyere viser og egne kompositioner, følelsesmæssigt fra smertefuld sorg over betingelsesløs kærlighed til den mest løsslupne glæde.
Perry Stenbäck (sang, guitar og nøgleharpe)
Christine Dueholm (sang, trommer og percussion) fra Hirtshals
Jesper Frost Bylling (akustisk bas og kor)
Klik og køb billetter til 150 kr. pr. stk. via linket her.