U8 C fra BTI har spillet i Bangsbo, hvor de først var i kamp mod Sindal. Her tabte de en meget lige kamp med 2-1. I næste kamp var BTI mere klar og spillede 1-1 mod Bangsbo.
– Gustav gik med masser af kampgejst og vilje forrest, og han var også målscorer i de to kampe. Stor ros til Marckus i målet for mange gode redninger og igangsætning af spillet. Så var der kampdebut til Oliver A, som også kæmpede flot, fortæller træner Kenneth Mejlvang.
U9 C var i kamp på hjemmebane, hvor de tabte 1-4 til Bjergby. Dernæst tabte de også 0-7 til Hirtshals. Holdene, som spilerne fra BTI mødte, var ifølge Kenneth Mejlvang forstærkede C hold, hvilket gjorde niveauforskellen for stor. Ikke desto mindre kæmpede spillerne godt og holdt humøret højt.
Endelig var U10 A i kamp i HI, hvor de i første kamp spillede mod FFI som blev sklået sikkert med 3-0 af purkene fra BTI. Næste kamp var de klar over, at der ville komme pres på.
– HI kom hurtig foran 2-0, men i stedet for at blive opgivende, begyndte vi at presse på. På to flotte mål fik vi udlignet. Desværre fik HI et lidt heldigt mål at gå til pause på, forklarer Kenneth Mejlvang.
– I 2. halvleg kom HI på 4-2. Drengene viste dog god moral og kom på 4-3. men stolpen var ikke med os i et par forsøg, så det blev ved de 4-3, noterer Kenneth Mejlvang.
– Flot kamp af drengene og super moral, så gør det ikke så meget at tabe en fodboldkamp, fastslår en tilfreds træner.
Foto: Arkiv.