Store smil trods masser af regn på Schlie Arena

Førsteholdet hos Hirtshals Boldklub havde ikke meget kendskab til dagens modstander fra Christianbjerg IF, men ikke desto mindre blev det til forårssæsonens anden sejr i Jyllandsserien på Schlie Arena.

17

Martin Eriksen fastslog før kampen, at førsteholdet i Jyllandsserien hos Hirtshals Boldklub skulle fortsætte, hvor spillerne slap i deres seneste hjemmekamp, idet de dengang i overbevisende stil scorede hele fem gange mod topholdet Aalborg Chang.

Der blev dog ikke scoret helt så mange mål denne lørdag mod Christiansbjerg. Ikke desto mindre lykkedes det efter en lille halv times tid af 1. halvleg for Peter Jensen, der få minutter tidligere havde brændt en god chance, at bringe hjemmeholdet foran, hvilket løftede humøret gevaldigt på den regnvåde Schlie Arena.

Den hurtige angriber gentog en halv snes minutter senere et ligeså succesrigt angreb og bragte hjemmeholdet foran 2-0, hvilket også var stillingen ved pausen. Derefter skulle spillerne helt frem til kampens sidste minutter, før sejren på 3-0 blev sikret med et særdeles smukt mål af Jesper Ladefoged.

Hatteløft derfor fra FlaskePosten til spillerne og træner Mads Pedersen!

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments