Spillere og trænere vendte søndag hjem fra pinsens store Hinnerup Cup. Vejret var ikke det bedste, men stemningen var alligevel høj.
– Vi kommer hjem med tre gange sølvmedaljer. U10 drenge i A slutspil og U9 drenge og U15 piger i B slutspil, oplyser Tommy Christensen fra BTI Fodbold.
Resten af holdene har desuden kæmpet en vis legemsdel ud af shortsene og har opført sig eksemplarisk, forlyder det fra alle sider.