Mand kolliderede i bil mod træ på Astrupvej

En mand er fredag morgen blevet kørt med ambulance til sygehuset efter, at han omkring kl. 5.45 kørte ind i et træ på Astrupvej.

37

En mand på 20 år fra Sjælland er fredag morgen blevet kørt med ambulance til sygehuset efter, at han omkring kl. 5.45 kørte frontalt ind i et træ.

Uheldet skete på Astrupvej mellem Sindal og Astrup og blev indgivet til 112 af en kvinde fra Hjørring-området, der kom forbi den forulykkede bil, skriver TV2 Nord.

Ifølge anmeldelsen var manden fastklemt i sin bil, men han var, da ambulance og politi ankom, blevet hjulpet ud.

Patruljerne på stedet vurderede fredag morgen, at manden formentlig var alkoholpåvirket, da han kørte galt, og en læge skal derfor udtage en blodprøve fra ham, som endeligt skal afklare det spørgsmål.

TV2 Nords fotograf, der var på stedet klokken 6.30, fortæller at den manden i en ambulance med udrykning blev kørt på sygehuset. Ambulancen havde på turen følgeskab af en lægebil.

Mandens bil er, efter TV2 Nords oplysninger, præget af store skader, men selve kabinen er relativt intakt efter sammenstødet med det store træ.

Foto: Per Frank Paulsen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments