Åben kordag med musical i Bindslev Sognehus

Forældre, venner og andre interesserede har set, hvordan børnekoret arbejder i Bindslev Sognehus.

29

Torsdag efter fyraften den 28. april kunne forældre, venner og andre interesserede se, hvordan børnekoret arbejder. Børnekoret mødes hver tirsdag i sognehuset.

Først fik tilskuerne en smagsprøve på en almindelig korøvelse med en navnesang og nogle rytmiske øvelser. Derefter opførte børnekoret en mini-musical med titlen De fire Årstider.

– Pigerne fra 5. klasse har sammen med korleder Alena Jespersen selv skrevet musicalen om den unge forældreløse pige Nastya, som af sin onde stedmor blev sendt ud for at finde Edelweissblomster om vinteren, da dronningen, som er vant til at få, hvad hun vil have, havde sagt, at hun NU vil have Edelweiss, fortæller Bo Jespersen.

– I den håbløse situation får Nastya hjælp af de fire årstider, så hun kan finde nogle Edelweiss, og da dronningen hører om den onde stedmor, får historien en happy end, idet hun inviterer Nastya til at bo med sig på slottet, uddyber Bo Jespersen.

– Det var en dejlig oplevelse at se børnene så engagerede, og vi må da håbe, at der bliver flere arrangementer af den slags, sagde en af forældrene.

Der var således stor interesse og nysgerrighed blandt de omkring 70 fremmødte forældre og familiemedlemmer samt interesserede.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments